Værktøj stjålet fra varebil

Varebiler er udsatte i øjeblikket, når det gælder tyverier. Mellem kl. 17 onsdag og kl. 6.50 torsdag blev der således fra en varebil, en Opel Movano, på Skolevej i Låsby stjålet adskillige ting.

Tyven skaffede sig adgang til bilens indre ved at hugge to huller i sidedøren. Derefter stjal tyven en vinkelsliber, en boremaskine, en støvsuger, et headset, en værktøjskasse samt forskelligt udstyr til brug ved atbejdet med fiberkabler.

Publiceret 18 September 2020 10:10