Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Indbrud i tre virksomheder på den samme vej

Industrivej i Stilling var natten til søndag slemt plaget af indbrud i flere virksomheder.

Indenfor få timer blev der begået indbrud i tre forskellige virksomheder, hvor gerningspersonerne alle steder knuste en rude for at komme ind.

Søndag klokken 02.12 gik alarmen til et indbrud i et lager, hvor der var smadret en rude i et kontor for at komme til. Der er i skrivende stund ikke overblik over, om der er stjålet noget.

Det er der heller ikke i en anden virksomhed, der havde indbrud mellem klokken 00.30 og 02.30. Det blev opdaget af en vægter, der kom frem og så et knust vindue til kontoret.

Det tredje indbrud på Industrivej natten til søndag blev anmeldt klokken 03.08. Herfra blev der taget to bærbare computer og en stationær Apple computer, oplyser Sydøstjyllands Politi.

jr

Publiceret 24 August 2020 09:15