Arkivfoto

Arkivfoto

Spritbilist hamrede ind i flere træer og blev kørt på skadestuen

En 35-årig mand fra Skanderborg kørte natten til mandag galt med spiritus i blodet

Af
Jonas Wrede Hansen

En 35-årig mandlig bilist kom galt af sted, da han natten til mandag kom kørende på Horndrupvej ved Skanderborg. Det oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

Klokken 01.06 mistede manden herredømmet over sin bil og kolliderede med flere træer. Da politipatruljen kom frem til uheldsstedet, besluttede betjentene sig for at alkoholteste den 35-årige mand. Det var en god idé, for det viste sig, at manden var påvirket over det tilladte. Det betød dermed en sigtelse for spritkørsel til manden, inden han blev kørt til tjek på skadestuen i Horsens.

Manden kom ifølge Stig Simonsen ikke alvorligt til skade ved uheldet.

Publiceret 11 August 2020 09:53