Foto:

Foto: Øxenholt Foto

Gammel tørretumbler brød i flammer

Både brandvæsnet og politiet blev tilkaldt, da der gik ild i en ældre tørretumbler

Af
Jonas Wrede Hansen

Der blev sat gang i den helt store udrykning, da der mandag aften udbrød brand i en bolig på Skephøj i Ry. Det oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi, der beretter om, at både Østjyllands Brandvæsen samt en politipatrulje blev tilkaldt til adressen.

Synderen var en tørretumbler af ældre dato, hvor der pludselig opstod flammer.

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 19.17, og ilden blev hurtigt slukket, oplyser Stig Simonsen.

Ingen personer kom til skade, men historien melder ikke noget om, hvad der skete med tøjet i tørretumbleren.

Publiceret 11 August 2020 09:31