Ry-rumæner kræves varetægtsfængslet

Tirsdag morgen fremstilles en 57-årig rumæner fra Ry i retten i Horsens. Sydøstjyllands Politi vil begære ham varetægtsfængslet med henblik på udlevering til hjemlandet. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

"Rumænien har i en international arrestordre anmodet om, at en af landets statsborgere ved antræffelse må blive anholdt med henblik på udlevering til strafforfølgelse i hjemlandet for berigelseskriminalitet. I forbindelse med den 57 åriges ophold i Danmark har han anvendt falske dokumenter over for både politiet og Skanderborg Kommune og han sigtes derfor nu også for dokumentfalsk," lyder det videre.

Manden begæres varetægtsfængslet, fordi der er frygt for, at han stikker af, inden en udlevering kan gennemføres.

Publiceret 21 July 2020 09:04