Foto: Google Maps

Foto: Google Maps

Skraldere tilbageholdt af politiet i nat:

Troede, de var indbrudstyve

To 19-årige skraldere blev midlertidigt tilbageholdt, da de blev fanget af politiet ved Netto

To unge skraldere var natten til fredag på rov ved Netto i Søndergade i Galten.

På jagt efter datoudløbne varer forcerede de et hegn til en aflåst baggård for at rode skraldet igennem, men pludseligt dukkede politiet op.

Ordensmagten var klokken 02.42 blevet adviseret om, at et muligt indbrud var under opsejling hos supermarkedet, og derfor blev de to skraldere, 19-årige mænd fra Skjern og Virring, midlertidig tilbageholdt mistænkt for indbrudsforsøg.

Det stod dog hurtigt klart, at deres ærinde ikke var at stjæle, selvom det er ulovligt og godt kunne karakteriseres som tyveri eller indbrud, når man skaffer sig adgang til et aflåst område for at tage ting.

De unge mænd slap dog med en løftet pegefinger og en kort regel-undervisning.

dp

Publiceret 03 July 2020 09:52