Uheldet skete her på Skanderborgvej ved Emborgvej.

Uheldet skete her på Skanderborgvej ved Emborgvej. Foto: Google Maps

89-årig bilist påkørt af 18-årig: Landede på taget i en grøft

Af
Jeppe Rafn

En personbil med en 89-årig mand bag rattet fik søndag eftermiddag en ublid medfart i et færdselsuheld på Skanderborgvej et par kilometer uden for Skanderborg.

Færdselsuheldet skete i T-krydset ved Emborgvej, hvor den 89-årige bilist blev påkørt af en modkørende personbil. Ved sammenstøddet blev den ældre mands bil skubbet over i den modsatte grøft, hvor den endte på taget.

"Der var heldigvis ikke nogle personer, der kom til skade," fortæller Lars Elmstrøm, Sydøstjyllands Politi.

Føreren af den anden bil var en 18-årig mand fra Skanderborg, som af ukendt årsag mistede kontrollen over sin bil i en kurve. Han prøvede at rette bilen op, men det lykkedes altså ikke, så han påkørte den modkørende.

Den 89-årige mand kommer fra Ikast.

Publiceret 15 June 2020 09:53