Arkivfoto: Rigspolitiet

28 corona-anmeldelser på to dage: Kun tre sigtet

Sydøstjyllands Politi har de seneste to døgn modtaget i alt 28 anmeldelser, der vedrører COVID-19 overtrædelser - generelt går det dog det godt

På landslpan er en række tiltag sat i værk, som et led i bekæmpelsen af udbredelse af coronasmitte.

Og ifølge Sydøstjyllands Politi går det lokalt hovedsageligt godt for både borgere og virksomhedsejere med at følge de retningslinjer, som regeringen har besluttet, som drejer sig om forsamlingsforbud og lukning af blandt andet værtshuse og restauranter.

Her oplyser Sydøstjyllands Politi, at man de seneste to dage har modtaget 28 anmeldelser for overtrædelse af de nye retningslinjer.

I anmeldelserne, som politiet har modtaget, har der dog i langt de fleste tilfælde været tale om misforståelser, eller også har der ved politiets ankomst ikke været nogen overtrædelse. Kun tre af de 28 anmeldelser er endt i sigtelser

Ingen af de sigtede var fra Skanderborg

Anmeldelser som Sydøstjyllands Politi har modtaget:

Krav om lukning: 8 anmeldelser, hvor der var tale om 2 frisører, 2 værtshuse, en øjenlæge, et værtshus, en kro og en café, der blev anmeldt for at holde åben.

Forbud mod større forsamlinger: 12 anmeldelser, hvor der er anmeldt større forsamlinger af mennesker omkring en pølsevogn, en kiosk, i et firma, på skaterbaner og på fodboldbaner, samt i en P-kælder.

Andre forhold: 8 anmeldelse, hvor hændelserne omhandler andre forhold, herunder generelle forespørgsler omkring regler, samt råd og vejledning i forhold til situationen.

Tallene er opgjort for to døgn frem til i dag kl. 7.00.

am

Publiceret 26 March 2020 13:24