Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Indbrud i vandrehjem og to villaer

Danhostel Skanderborg havde ubudne gæster på besøg

Noget stort udbytte kom indbrudstyven ikke afsted med, da der mellem søndag og mandag blev begået indbrud hos Danhostel Skanderborg på Kindlersvej.

Mellem klokken 15 søndag og 09 mandag skaffede indbrudstyven sig adgang til vandrehjemmet ved at bryde en indgangsdør op.

Det blev dog ikke til andet udbytte end nogle mønter, noge slik og lidt sodavand.

Mandag fik Sydøstjyllands Politi også anmeldelse om to indbrud i private villaer.

Det ene skete mandag klokken 19.57-20.05 på Brunhøj i Hørning. Her blev et soveværelsesvindue opbrudt, og der er ikke overblik over stjålne genstande.

På Bie Rasmussens Vænge i Skanderborg blev hoveddøren til en villa opbrudt mellem lørdag klokken 10 og mandag klokken 21.

Her blev der stjålet en grå kuffert, et Tissot-ur og en bærbar PC.

dp

Publiceret 11 February 2020 09:34