Foto: Rigspolitiet

Bil kørte henover tabt stige på motorvejen ved Skanderborg

Søndag eftermiddag blev der tabt en stige på motorvejen ved Skanderbog, som en bil kørte henover.

Det skete kort før klokken 14.08, hvor en 62-årig mand kom kørende i sydgående retning i den yderste vognbane. Pludselig trak den forankørende ind i 1. vognbane, fordi der lå en stige på vejen, som den 62-årige bilist ikke nåede at undvige. Der skete skade på bilen, men den 62-årige kom angiveligt ikke til skade ved påkørslen.

En 25-årig mand fra Skanderborg har oplyst, at det var ham, der havde tabt stigen.

Lørdag morgen klokken 08.35 skete der ligeledes et solouheld på motorvejen ved Skanderborg. Denne gang var det i nordgående retning, hvor en 52-årig mand fra Hasselager mistede kontrollen med sin bil, da han trak ud i 2. vognbane. Bilen endte i nødsporet, ramte et hegn og snurrede rundt. Bilisten blev kørt til tjek på sygehuset, men skulle ikke være kommet til skade.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

jr

Publiceret 10 February 2020 11:17