Indbrudstyv brækker dør op med koben.

Indbrudstyv brækker dør op med koben. Modelfoto: Adobe Stcok

Indbrudstyve knuser rude i Hørning og ødelægger dør i Skanderborg

Indbrudstyve gik hårdt til værks ved to indbrud

Sydøstjyllands Politi har modtaget to anmeldelser om indbrud, der er begået lørdag i private hjem.

Det ene er begået i Vestergårds Allé i Hørning, hvor der er kastet en sten gennem en rude. Politiet er i skrivende stund ikke klar over, om der er stjålet noget fra boligen. Indbruddet er sket lørdag mellem klokken 11.30 og 23.40.

Det andet indbrud blev ved forsøget, for tyvene kom ikke ind i boligen, der ligger på Ovenvande i Skanderborg. Tyvene forsøgte at komme ind ad en dør og har i den forbindelse ødelagt døren og dørkarmen. Indbrudsforsøget skete ifølge politiet lørdag klokken 22.25.

jr

Publiceret 02 February 2020 14:01