Arkivfoto.

Arkivfoto.

Indbrud i to lejligheder i Skanderborg

To lejligheder på P B Lunds Vej i Skanderborg har haft indbrud

Der har det seneste døgn været indbrud i to lejligheder på den samme vej i Skanderborg, oplyser politikommissær John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi.

Det drejer sig om en stuelejlighed og en lejlighed på første sal i samme kompleks på P B Lunds Vej i Skanderborg.

På stueetagen blev et vindue opbrudt, hvorefter gerningsmanden stjal kaffemaskine fra lejligheden. I lejligheden ovenover på første sal blev indgangsdøren opbrudt. Der har man dog endnu ikke opgjort, hvad der er blevet stjålet, men der er spor efter, at gerningsmanden har været rundt i hele lejligheden, oplyser politikommissæren.

Indbruddene er sket i tidsrummet fra klokken 19 lørdag til klokken 02.30 natten til søndag.

jwh

Publiceret 26 January 2020 11:38