Rundkørslen ved Galten. Foto: Google Maps

Rundkørslen ved Galten. Foto: Google Maps

Påkørte autoværn og vejskilt:

Bilister mistede herredømmet ved Galten

To solouheld ved Galten søndag

Søndag var det tilsyneladende ikke helt til at styre sin bil ved Galten.

I hvert fald skete der to soluheld tæt på hinanden.

Det første skete klokken 10.30 på Klankvej ved OK-tanken.

Her mistede en 27-årig mand fra Tilst herredømmet over sin bil, da han skulle køre ud af rundkørslen.

Manden påkørte et vejskilt, da han skred ud, men kom ikke selv til skade.

Uheld på motorvej

Cirka syv timer senere gik det galt på Herningmotorvejen ved Galten.

Her var det en28-årig kvinde fra Silkeborg, der mistede herredømmet, da hun kørte i østgående retning mod Aarhus.

Kvinden kørte i 2. vognbane og skred ud, hvorved hun snittede autoværnet. Herefter drejede bilen rundt på kørebanen.

Heldigvis var ingen andre biler involveret, og kvinden kom ikke til skade.

Hendes bil blev parkeret i nødsporet.

dp

Publiceret 20 January 2020 10:13