Fire unge mænd dømt for crosser-tyveri i Låsby

Tyveriet skete tilbage i 2017

Af
Claus Sonne

Fire unge mænd med bopæl i henholdsvis Brabrand, Aarhus N, Tilst og Hjortshøj er ved Retten i Horsen blevet idømt betingede fængselsstraffe for et indbrud i Låsby tilbage i 2017. En femte mand, der også var tiltalt i sagen, er blevet frikendt.

Tre af de dømte fik en dom på 20 betingede dage, mens den fjerde ramte 30 dage og desuden skal aftjene samfundstjeneste. Alle fire har en prøvetid på et år.

Meget tidligt på morgenen 1. juli 2017 brød de fire dømte, der i dag er i alderen 18-22 år, ind på Låsby Skole. Her stjal de fire crossmotorcykler.

Østjyllands Politi blev kort efter indbruddet alarmeret og kunne derefter, i nærheden af Harlev, standse en bil, der var i følgeskab med to personer på crossere. De to personer på crosserne kørte fra stedet, men det lykkedes til sidst at få fat i i alt fem personer, der efterfølgende blev anholdt.

Det vides ikke, hvorfor der er gået to og et halvt år, inden der er faldet dom i sagen.

Publiceret 07 January 2020 19:00