Arkivfoto

Arkivfoto

Tyve stjæler fyrværkeri for 40.000 kroner

Af
Jacob Nielsen

En container, som stod ved spejderhytten på Jeksen Dalvej i Bjertrup blev fredag aften ved 22-tiden opbrudt og tømt for krudt.

Containeren, som tilhører Hørning Badmintonklub, var fyldt med fyrværkeri af mærket "First Class", og det menes, at der er forsvundet varer for op mod 40.000 kroner, oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Juhl, til Lokalavisen Skanderborg.

Hvis man har hørt eller set noget i forbindelse med tyveriet, bør man kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4.

Publiceret 28 December 2019 14:18