Tulstrup Kro ligger mellem Tulstrup og Tørring med udsigt ud over Knudsø. Foto: Google Maps

Tulstrup Kro ligger mellem Tulstrup og Tørring med udsigt ud over Knudsø. Foto: Google Maps

Tulstrup kro udsat for indbrud:

Fik stjålet syv lysekroner og seks væglamper

Kroen har mistet en hel del belysning på et ukendt tidspunkt mellem torsdag og mandag

Et selskabslokale på Tulstrup Kro er af ukendte gerningsmænd blevet tømt for lamper på et ikke fastslået gerningstidspunkt.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

På et eller andet tidspunkt mellem torsdag klokken 14.45 og mandag klokken 09 er der blevet stålet hele syv lysekroner og seks væglamper fra kroens selskabslokale.

Gerningsmændene skaffede sig adgang til lokale ved at afliste et vindue.

Indbrud i lager

Ry-kroen er ikke den eneste virksomhed, der mandag måtte tage kontakt til politiet og anmelde indbrud.

Også en virksomhed på Marktoften i Galten havde ubudne gæster over weekenden mellem fredag klokken 16 og mandag klokken 07.

Døren til et lager blev brudt op, og fra lageret blev der stjålet flere skruemaskiner, gipsskruemaskiner og et svejseapparat. På værktøjet står der JYTAS og det er overmalet med gul spray.

dp

Publiceret 10 December 2019 09:41