Arkivfoto

Mand på knallert svingede ind foran bil og blev påkørt

Færdselsuheld på Stilling Landevej i Skanderborg

Tirsdag kl. 17.17 skete der et færdselsuheld med en knallert og en personbil på Stilling Landevej i udkanten af Skanderborg.

En 46-årig mand på knallert kørte i sydvestlig retning og svingede ved Frueringvej ind foran en personbil og blev ramt af personbilen, der kørte i samme retning. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Der er dog ingen melding om, at knallertkøreren skulle være kommet til skade ved sammenstøddet.

Den 46-årige mand kommer fra Skanderborg. Føreren af personbilen var en 53-årig kvinde fra Hovedgård.

jr

Publiceret 13 November 2019 10:12