Arkivfoto

Arkivfoto

Flere indbrudsanmeldelser i kommunen: Lejlighed, villa og lager ramt

Sydøstjyllands Politi modtog tirsdag tre anmeldelser om indbrud

Af
Danni Paulsen

Betjente fra Sydøstjyllands Politi måtte tirsdag flere gange rykke ud for at undersøge og efterforske indbrud.

I alt tre anmeldelser blev det til i løbet af tirsdagen.

En af dem var fra et lager på Niels Bohrs Vej i Stilling, hvor en ruden til et kontor blev knust med en sten.

Indbruddet skete mellem mandag klokken 18 og tirsdag klokken 07.

Tyvene stak af med bærbare computere og flere fladskærme.

Mellem tirsdag morgen klokken 07 og klokken 17 var det en villa på Ravnsøvej i Ry, det gik ud over.

Her blev et vindue brækket op med brækjern, hvorefter der blev stjålet smykker, en pung med kontanter og to flasker whisky.

Politiet modtog også en anmeldelse fra en lejlighedsbeboer i Skanderborg på Lillesøvej, der havde haft ubudne gæster mellem søndag klokken 12 og tirsdag klokken 15.

Her var det et vindue, der blev aflistet, hvorefter der blev stjålet smykker og sølvtøj.

Publiceret 30 October 2019 09:17