Modelfoto:

Modelfoto: Adobe Stock

Mærkeligt indbrud:

Tyv forlod villa med en halv stol

Politiet har i weekenden været ude til flere indbrud i Skanderborg Kommune

Det var et lidt sært syn, der mødte ejerne af en villa på Fruering Skovmark, da de søndag kunne konstatere, at der havde været indbrud. Fra boligen var der stjålet en stol, men gerningsmanden havde kun valgt at tage halvdelen af stolen med sig.

Fødderne stod således tilbage i husets stue, hvor indbrudstyven havde været på spil. Det oplyser Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

Indbruddet blev anmeldt klokken 04.29.

Det lidt spøjse indbrud er dog ikke det eneste, der er blevet anmeldt i løbet af weekenden i Skanderborg Kommune.

I Virring har der også været indbrud. Her kom gerningsmanden ind i villaen ved at knuse en rude, og fra stedet blev der stjålet penge og smykker. I Ry blev der anmeldt et indbrud fra en villa på Klostervej, hvor der er blevet stjålet designermøbler.

jwh

Publiceret 07 October 2019 09:37