Arkivfoto: Kim Haugaard / Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Kim Haugaard / Ritzau Scanpix Scanpix Denmark

19-årig i soloulykke på motorvejen: Mistede kontrollen og ramte autoværnet

Af
Jacob Nielsen

Natten til lørdag klokken 03.54 skete der et solouheld på Østjyske Motorvej ved Skanderborg. Det oplyser Sydøstjyllands Politi lørdag formiddag.

En 19-årig mand fra Aarhus var kørende i nordgående retning, da han i nærheden af Skanderborg mistede kontrollen over køretøjet og påkørte autoværnet.

Den 19-årige aarhusianer slap heldigvis uskadt fra sammenstødet, men politiet mistænkte ham for at være påvirket af spiritus, og han blev derfor anholdt og sigtet.

Resultatet fra en blodprøve skal senere afgøre, om promillen var over det tilladte.

Publiceret 28 September 2019 10:31