Foto: Rigspolitiet

Politiet advarer mod tricktyve i Skanderborg:

Kvinde fik stjålet sin pung på banegården

En 82-årig kvinde fik tirsdag formiddag stjålet sin pung, da hun steg ind i et tog på banegården i Skanderborg

"Man skal være opmærksom," lyder det fra vicepolitiinspektør Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi efter en 82-årig kvinde tirsdag formiddag fik stjålet en pung, da hun var i gang med at stige ind på et tog på banegården i Skanderborg.

Det skete klokken 11.45, hvor kvinden steg om bord på toget. I indgangen stod to mænd, som spærrede for hende. Da de flyttede sig og hoppede af toget, opdagede kvinden, at hun havde mistet sin pung. I pungen havde den 82-årige kvinde personlige papirer, kort og ganske få kontanter, oplyser vicepolitiinspektøren.

jwh

Publiceret 20 December 2018 11:40