Kvinde væltede på cykel og slog hovedet på kantsten

 
En 43-årig kvinde fra Mårslet blev tirsdag formiddag overført til Aarhus Universitetshospital i bevidstløs tilstand.
Det skete efter en ulykke på Århusvej i Stilling, hvor kvinden væltede på sin cykel og slog hovedet på en kantsten.
Kvinden kom i løbet af aftenen til bevidsthed på hospitalet, men politiet ved endnu ikke, hvor alvorligt hun er kommet til skade.
Ulykken skete tirsdag klokken 11.39 ud for Århusvej 34 i Stilling. Det fremgår ikke af politiets døgnrapport i hvilken retning, hun kørte på Århusvej.
Politiet udtalte efter ulykken, at kvinden tilsyneladende ikke havde kørt med cykelhjelm. Dette er dog ikke korrekt, fortæller kvindens søster, som efterfølgende har kontaktet Lokalavisen og fortalt, at hendes søster havde cykelhjelm på, og at cykelhjelmen har reddet hende.
Sydøstjyllands Politi har senere bekræftet, at den 43-årige kvinde havde cykelhjelm på.
 
 

Publiceret 19 July 2017 09:00