Da politiet nåede frem til Fakta, var den formodede indbrudstyv løbet væk fra stedet. Foto: Arkiv.

Da politiet nåede frem til Fakta, var den formodede indbrudstyv løbet væk fra stedet. Foto: Arkiv.

Indbrudsforsøg:

Mand overvågede personalet i Fakta

En mand forsøgte uden held at smadre ruden til baglokalet, hvor pengeboksen var placeret

Af
Af Jonas Wrede Hansen

Ved at stille en træpalle op langs muren ved Faktas baglokale i Højvangscentret i Skanderborg, havde en ukendt gerningsmand frit udsyn til det lokale, hvor supermarkedets bankboks var placeret.
Derfor kunne han søndag 2. november om aftenen holde øje med personalet, som efter butikkens lukketid klokken 21.11 var i gang med at lægge dagens omsætning ind i bankboksen.
Da de havde åbnet boksen, begyndte manden at slå to gange på ruden, som blev knust og trykket ind, men ikke nok til, at manden kunne komme ind i lokalet.
Det opdagede personalet, som straks tog kontakt til politiet. Inden politiet nåede frem, var den formodet indbrudstyv løbet væk fra stedet. Der var ikke nogen fra personalet, som fik et signalement af manden.
Det oplyser politikommissær Torben Rungstrøm fra Lokalpolitiet i Skanderborg.

null

Publiceret 03 November 2014 10:00