Lave tricktyve narrede wellness-personale

1.400 kroner fra narrede tre personer sig til hos Skanderborg Wellness

Af
Af Jonas Wrede Hansen

Imens en mand afledte ekspedientens opmærksomhed, gik en anden mand og en kvinde om i baglokalet og stjal 1400 kroner fra en taske.
Det skete lørdag 13.45 hos Skanderborg Wellness på Vestergade i Skanderborg, oplyser Andreas Bryld Hansen fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
Ekspedienten fik dog heldigvis et signalement af de tre gerningsmænd.
Den ene mand beskrives som lys i huden, cirka 25 år gammel og omkring 160 centimeter høj.
Den anden mand beskrives som mørk i huden med sydeuropæisk udseende, cirka 25år gammel og omkring 160 centimeter høj.
Kvinden beskrives som lys i huden, cirka 25 år gammel og omkring 160 centimeter høj.
Der er derfor tale om nogle ret lave mennesker. Har man oplysninger i sagen, skal man kontakte Lokalpolitiet i Skanderborg på telefon: 8656 1448.

null

Publiceret 30 June 2014 10:00