En dum idé endte med en bøde for to mænd fra Skanderborg. Foto: Arkiv.

En dum idé endte med en bøde for to mænd fra Skanderborg. Foto: Arkiv.

Practical joke endte med bøde

To mænd ville lave sjov med en ven, men endte i stedet med en bøde af politiet

Af
Af Jonas Wrede Hansen

Man kan roligt sige, at to mænd fik en lidt dum idé natten til torsdag 26. juni.
Klokken 03.58 blev de to mænd stoppet af politiet, fordi de gik larmende og højtråbende igennem Adelgade i Skanderborg med en trillebør, hvori der var en halvanden meter høj gipsstatue, som de havde taget fra et firma belliggende i Adelgade.
Til politiet forklarede de, at de skam ikke havde nogen intentioner om at stjæle gipsstatuen, men at de såmænd bare ville lave en såkaldt "practical joke" med en ven. Det er et spøgefuldt drilleri, der har til formål at sætte offeret i en latterlig eller pinlig situation. De ville sætte gipsstatuen foran vennens adresse, og så ville de bagefter levere statuen tilbage til firmaet.
Så langt kom de dog ikke. Politiet fik dem nemlig til at køre statuen tilbage til firmaet, inden den nåede vennens adresse, samtidig med, at de hver især fik en bøde på 1.500 kroner for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.Det oplyser politikommissær Torben Rungstrøm fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
De to mænd er begge fra Skanderborg og er henholdsvis 25 år og 21 år.

null

Publiceret 26 June 2014 10:00