Klinisk diætist Mette Bie, der bor i Skanderborg, er også tilknyttet privathospitalet Aleris-Hamlet. Foto: Sonne
Klinisk diætist Mette Bie, der bor i Skanderborg, er også tilknyttet privathospitalet Aleris-Hamlet. Foto: Sonne
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vægttab: Nej til quick-fix - ja til omtanke og tålmod

Klinisk diætist Mette Bie er rykket ind oven på Fit & Sund på Godthåbsvej i Skanderborg

“Det handler om at finde realistiske løsninger, der holder i længden, ikke hurtige nødløsninger”.

Ordene kommer fra 34-årige Mette Bie, der er uddannet klinisk diætist og inden jul rykkede ind oven på Fit & Sund på Godthåbsvej - som en Skanderborg-afdeling af Diætist- & Sundhedshuset, der hører til i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Op på vægten - nu kan du ændre livsstil på en sjov måde

“I klinikken i Skanderborg kommer der flest kvinder, men der kommer da også mænd, der typisk først kommer, når en autoritet, tit deres læge, siger, at de vil have gavn af at tabe sig eller lægge sin livsstil om på grund af ting som for højt blodtryk eller forhøjet kolesterol. Kvinder kommer til gengæld oftere, fordi de gerne vil gøre noget ved deres udseende,” forklarer Mette Bie og understreger, at tilgangen fra hendes side er den samme.

“Der er så mange quick-fix-kure i omløb, men de holder ikke i længden. Slankekure og forbud resulterer ofte i 'enten-eller-fænomenet' hvor man enten er på kur, eller så slipper man kontrollen helt, forbi man ikke kan overholde de mange regler og forbud. Det bliver en ond cirkel, som ikke kun påvirker vægten, men i høj grad også den enkeltes livskvalitet. I min praksis Jeg laver en realistisk, langsigtet plan,” siger hun.

Publiceret: 12. Januar 2018 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg