Sølund: Set fra bagsædet - en herlig Harley-dag
“Det er den vej, og så giver du den bare gas,” det er hvad, vi forestiller os Poul Johansen sagde, da han fik sig en tur bag på motorcyklen. Foto: Michael Wulff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

TV: Sølund-gæst: Jeg er tosset med motorcykler

Udviklingshæmmede fik sig en på opleveren, da MC-klubben HOG Chapter 1 Aros igen lagde vejen forbi Sølund

Af Alexandra Bach

Der var smil over hele femøren, da 40 medlemmer af MC-klubben for tredje år i træk besøgte Sølund Musik-Festival på åbningsdagen tirsdag 13. juni.

 

Der var igen i år masser af folk med benzin i blodet, og en af dem var Poul Johansen fra Ringe, som fik sig en tur bag på en skinnende Harley Davidson.

 

“Jeg er helt tosset med det, men det er ikke første gang for mig, for min kontaktperson har to motorcykler, så jeg er vant til at køre på motorcykel. Og jeg elsker det bare. Det er en af de ting, som jeg kommer til festival for,” fortæller Poul Johansen.

 

Line Borg Larsen fra Køge blev også sat op på en af de helt store motorcykler, men en tur skulle da også vise sig ikke at være nok.

 

“Det er første gang, at jeg prøver det, og det var bare så fedt. De kører helt vildt hurtigt. Jeg skal have en tur igen,” fortæller hun og løber om bag køen.

Liselotte Carslund og Leif Nielsen synes det er ligeså sjovt, som dem de kører med, fortæller de. Foto: Grethe Bo Madsen
Liselotte Carslund og Leif Nielsen synes det er ligeså sjovt, som dem de kører med, fortæller de. Foto: Grethe Bo Madsen

Livsbekræftende

Klubbens director Keld Thyregod fortæller, at en af årsagerne til, at de for tredje år i træk tager turen fra Aarhus til Skanderborg er, at det er livsbekræftende.

 

“Vi kommer tilbage, fordi det er pissesjovt. Vi griner ligeså meget som dem, vi får lov til at køre med. Vi kan faktisk næsten ikke få vores styrthjem af, fordi kæberne bliver så brede, når vi griner så meget, og det er bare så livsbekræftende. Det er det både for os, men så sandelig også for dem, som vi kører med. Det kan man jo mærke,” siger han.

 

Men der er også en anden grund til, at klubbens medlemmer kommer tilbage hvert år.

 

“Vi har jo stamkunder, og der er mange, der kommer hen og siger, 'jeg kørte med dig sidste år, må jeg gerne komme med dig igen i år?' Det er bare det bedste, for vi kan mærke, at vi gør en forskel. Og ikke nok med at vi gør det, så giver det også bare et fedt sammenhold i klubben,” lyder det fra ham.

Det blev til tre ture, før Line Borg Larsen var færdig. Foto: Grethe Bo Madsen
Det blev til tre ture, før Line Borg Larsen var færdig. Foto: Grethe Bo Madsen
“Det er den vej, og så giver du den bare gas,” det er hvad, vi forestiller os Poul Johansen sagde, da han fik sig en tur bag på motorcyklen.
“Det er den vej, og så giver du den bare gas,” det er hvad, vi forestiller os Poul Johansen sagde, da han fik sig en tur bag på motorcyklen.
Foto: Michael Wulff
Publiceret: 13. Juni 2017 19:45
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!