Før selve løbet lørdag 27. maj med start fra Realskolen kl. 11.30 er der bl.a. konkurrencen ’The Sound of Cubic’, hvor man vil finde cyklen med den bedste lyd blandt de mange gamle maskiner. Foto: Henrik Maj
Før selve løbet lørdag 27. maj med start fra Realskolen kl. 11.30 er der bl.a. konkurrencen ’The Sound of Cubic’, hvor man vil finde cyklen med den bedste lyd blandt de mange gamle maskiner. Foto: Henrik Maj
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tour de Nostalgie: Gamle maskiner og en duft af benzin

Lørdag 27. maj køres Skanderborgløbet igen med mulighed for at se på de op til 100 år gamle maskiner

Skanderborgløbet, der oprindelig startede som følge af en henkastet bemærkning, skulle vise sig så levedygtigt, at man i 2016 kunne fejre 20 års jubilæum.

 

I det ydre vil der ikke være den store forskel at mærke ved årets arrangement, hvor selve løbet køres lørdag 27. maj. Det vil der derimod i det organisatoriske, idet Skanderborg Motorcykellaug, der igennem alle årene har arrangeret løbet, har holdt sit sidste laugsmøde og opløst sig selv.

Foto: Henrik Maj
Foto: Henrik Maj

Lions Club tager over

Imidlertid kan det opløste laugs oldermand, Niels Dygaard, glæde sig over at meddele, at løbet vil blive videreført af Skanderborg Lions Club med ham selv i sin vante rolle.

 

“Løbet vil derfor blive kørt i præcis samme ånd som hidtil: Ikke så stort som muligt, men med hygge og samvær med andre med benzin i blodet i højsædet,” udtaler Niels Dygaard.

 

Fredag aften 26. maj køres Prologen, en fællestur rundt om Skanderborg Sø. Det plejer at samle 60-70 mand. Med pitstop ved Fårbjerg, hvor der indtages en forfriskning. Og efter turen rundt om søen er der tændt op under pølsegrillen ved Realskolens Grillhytte til hyggeligt samvær.

 

Selve løbet køres lørdag med start fra Realskolen kl. 11.30. Inden da vil der være forskellige aktiviteter, bl.a. 'The Sound of Cubic', som er en tomgangskonkurrence, hvor man finder motorcyklen med den bedste lyd.

Traditionelt er der pause ved Fårbjerg for de mange deltagere i Prologen, der køres fredag aften som fællestur rundt om Skanderborg Sø. Pressefoto
Traditionelt er der pause ved Fårbjerg for de mange deltagere i Prologen, der køres fredag aften som fællestur rundt om Skanderborg Sø. Pressefoto

Ræs i skolegården

Alle er velkomne til at komme og overvære konkurrencen og komme ind og nyde synet af de smukke, gamle maskiner, hvoraf flere er næsten 100 år gamle, men stadig helt køreklare – og måske få en lille snak med deres ejermænd, der gerne fortæller deres historie.

 

Inde i selve skolegården køres 'Skolegårdsrace' med gamle speedwaycykler bl.a. med deltagelse af tidligere speedwaykoryfæer.

 

“Vi glæder os til samarbejdet med Niels Dygaard og vil indgå som arrangør af Skanderborgløbet med ydmyghed, og håber, at der er mange år endnu i den pensionerede oldermand, da han jo er krumtappen i løbet,” udtaler Lars Barkholt fra Lions Club om samarbejdet.

 

Han fortsætter:

 

“Vi vil bruge 2017 til at finde vores plads i arrangementet, og tilslutter os fuldt ud hans ord om, at løbet vil blive videreført i samme ånd, som kørerne kender og værdsætter den. Vi glæder os til mødet med alle deltagerne.”

Smuk tur ad småveje

Der venter kørerne en knap 100 kilometer smuk, afvekslende tur ad bakkede og snoede småveje. På ruten vil de finde et antal poster, hvor forskellige opgaver – flere af lokalhistorisk karakter – skal løses.

 

Når kørerne vender hjem efter dagens tur, og vinderne i de forskellige klaser er fundet og kåret, slutter arrangementet af med fællesspisning for alle deltagerne.

 

jesl

Publiceret: 17. Maj 2017 18:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere