Hurraa ... Eleverne var glade for at være færdige med ’Læringslokomotivet’, men også triste, fordi der er opbygget nære venskaber.
Hurraa ... Eleverne var glade for at være færdige med ’Læringslokomotivet’, men også triste, fordi der er opbygget nære venskaber.
Foto: Sonne
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Topkarakter: Læringslokomotivet bragede derudad

Fire ugers intensiv undervisning har rykket en gruppe elever dramatisk

Med en omgang imponerende fremgange i skoletasken kunne en gruppe elever fra 7. og 8. klasse fra flere af kommunens skoler i fredags runde fire ugers intensiv undervisning af med at kaste de udleverede eksamenshuer i luften og klappe både sig selv og sidemanden på skulderen.

 

Eleverne har været en del af en landsdækkende kampagne kaldet 'Læringslokomotivet', der i regi af Ungdomsskoleforeningen har til formål er at styrke elevernes faglige niveau inden for dansk og matematik samt styrke elevernes personlige og sociale kompetencer. Og de lokale elever har gjort det fremragende.

 

I retskrivning, læsning og matematik er de noteret for fremgange på 15, 33 og 80 procent. Og projektleder Morten Holm Rosborg er imponeret.

 

“Det er utrolig flot arbejde. Og det viser, at man virkelig kan rykke sig, når tingene gribes an på denne måde. Vi har ordblinde, der på fire uger har fordoblet deres score i de tests, vi laver, selv om vi ikke træner tests,” siger han.

 

Derfor giver det god mening, at det allerede er sikkert, at et lignede projekt kører næste år.

Projektleder Morten Holm Rosborg overrakte en ’amerikansk studenterhue’.
Projektleder Morten Holm Rosborg overrakte en ’amerikansk studenterhue’.

Publiceret: 06. Oktober 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

ANNONCER
Se flere