Torben Møller
Torben Møller
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tidligere Venstremand stiller nu op for Socialdemokratiet

Torben Møller
  • Torben Møller er 68 år. Han bor Virring sammen med sin kone Tove.
  • Torben Møller og familien byggede hus og flyttede til Virring i 1985.
  • Oprindelig elektriker af uddannelse, senere uddannet merkonom.
  • Torben Møller stoppede på arbejdsmarkedet for få år siden, efter at have arbejdet for Arla Foods i 32 år i forskellige lederstillinger.

 

Den tidligere Venstre-politiker Torben Møller fra Virring stiller op for Socialdemokratiet til byrådsvalget i november.

Torben Møller meldte sig for nogle år siden ud af Venstre og føler nu, at han hører hjemme i Socialdemokratiet.

"Jeg har virkelig fået lysten tilbage, og vil rigtig gerne stille mig til rådighed som kandidat for Socialdemokratiet. Mine personlige grundholdninger og min tilgang til livet passer bedst i Socialdemokratiet, og jeg glæder mig til at tage min tørn for partiet frem mod byrådsvalget den 21. november," siger Torben Møller i en pressemeddelelse. 

Torben Møller var fra 2002 til 2007 medlem af byrådet for Venstre og sad en periode i Økonomiudvalget i den tidligere Skanderborg Kommune.

"Jeg er rigtig glad for, at vi har fået Torben Møller på vores kandidathold. Jeg har kendt Torben i mange år gennem byrådsarbejdet i den tidligere Skanderborg Kommune. Vi har altid arbejdet godt sammen og i det hele taget er Torben samarbejdets mand. Man er aldrig i tvivl om, at der banker et varmt og socialt hjerte hos Torben," siger borgmester Jørgen Gaarde (S).

Torben Møller stiller op på som nummer 24 på Socialdemokratiets liste til byrådsvalget i Skanderborg Kommune. 

 

Lokalt engageret

Torben Møller er kendt for sit lokale engagement i Virring, hvor han har været involveret i amatørteater, Virring Sommerspil,  købmandsbutikken overlevelse, idrætsforeningen og udvikling af Virring i det hele taget.

"I Socialdemokratiet er vi optaget af at have kandidater, som har deres rod i lokalsamfund over det meste af kommunen," siger borgmester Jørgen Gaarde.

 

 

Publiceret: 17. Juli 2017 13:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!