Sådan. Julie og Josefine sprang uden tøven ned i den iskolde isbjørnesø. Natten tilbragte de i isbjørnestalden, mens de kunne høre isbjørnene pruste ved siden af. Foto: WWF Verdensnaturfonden
Sådan. Julie og Josefine sprang uden tøven ned i den iskolde isbjørnesø. Natten tilbragte de i isbjørnestalden, mens de kunne høre isbjørnene pruste ved siden af. Foto: WWF Verdensnaturfonden
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Teenagere fra Skanderborg svømmede og sov med isbjørne

Julie fra Ry, Josefine fra Laven samt venneparret Jacob og Tobias fra Herskind kæmpede en hæsblæsende kamp på BaseCamp i Skandinavisk Dyrepark om en plads som juniorreporter på WWF Verdensnaturfondens tur til Svalbard til sommer

FAKTA OM KLIMA OG ISBJØRNE

• I oktober 2016 var alle arktiske havområder, der ikke er dækket af is, 4 grader varmere end normalt.
• Havisen i Arktis er skrumpet 1,6 mio. km2 siden 1979.
• Isbjørnen er kategoriseret som ”sårbar” af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.
• Der lever mellem 22.000-31.000 isbjørne i Arktis, heraf ca. 2.500 på Svalbard.

 

Hvem har ikke altid drømt om at springe i en iskold isbjørnesø og overnatte næse til snude i isbjørnestalden mens de store dyr pruster rundt lige ved siden af?

 

Det var i hvert fald ikke noget, der skræmte de fire unge fra Skanderborg, som forrige weekend var på BaseCamp med WWF Verdensnaturfonden i Skandinavisk Dyrepark for at kæmpe mod 20 andre unge om den eftertragtede plads som WWF Wildlife Reporter på WWF's isbjørneekspedition til Svalbard til sommer, hvor der sætte fokus på, hvordan den globale opvarmning påvirker isens konge højt mod nord.

 

Se billederne fra BaceCampen her

 

De to 15-årige veninder, Julie Møller Kamper fra Ry og Josefine Kirstine Glass Køhler fra Laven, gav den gas sammen med venneparret fra Herskind, 14-årige Jacob Møldrup Jensen og 15-årige Tobias Harry Jensen, i den 24 timer lange BaseCamp.  

 

Gennem udfordringer af både psykisk, fysisk og journalistisk karakter skulle de i alt 24 unge aspiranterne vise, at de havde dét, der skal til, for at blive Wildlife Reporter. 

 

BaseCampen blev skudt i gang lørdag morgen, og aspiranterne nåede knap at ankomme, før de var i gang med de første udfordringer. De skulle bevise, at de ligesom isbjørnen kan leve under arktiske forhold og handle rationelt i uvante situationer og vejrforhold.

 

Frokosten stod på en arktisk specialitet, sæl, som bestemt ikke er kendt for at smage særlig godt. Dog spiste nogle af deltagerne løs, og sammenlignede det lidt med smagen af kylling, mens andre skar grimasser og tog dybe vejrtrækninger, da de indtog sælkødet.

 

Aspiranternes psyke og udholdenhed blev sat på prøve, da de skulle hoppe ned i den iskolde isbjørnesø fra en bro med afstand på 3-4 meter iført deres eget tøj, for derefter at bjerge dem selv op i en gummibåd.

 

Ikke desto mindre kom det som en overraskelse, da de troede dagen var omme, og natten snart skulle tilbringes i behagelige lejromgivelser, at de i stedet skulle rykkes hen i isbjørnestalden.

 

Her skulle de overnatte lige ved siden af de store isbjørne, som glædeligt bragede løs på lågerne, prustede og larmede hele natten lang. Der blev ikke lukket mange øjne af frygt og benovelse af at skulle 'dele seng' med de 600 kilo tunge bjørne.

 

Julie, Josefine, Jacob og Tobias var med hele vejen og tog imod enhver udfordring med oprejst pande. Desværre var feltet af aspiranter stærkt, og de blev alle fire slået på målstregen. Trods nederlaget, havde de fire fået en oplevelse for livet:

 

”Det var virkelig fedt at hoppe ned i den kolde isbjørnesø. Man var virkelig presset dér. Men man nåede ikke rigtig at tænke over det, pludselig var man bare på vej ned i vandet,” fortæller Julie i en pressemeddelelse til Lokalavisen.

 

 

Også Josefine og Tobias synes godt om turen i det iskolde vand:

 

”Det var også sjovt at sove sammen med isbjørnene, men det med at springe ned i vandet, var nok det fedeste. Først var man bare mega kold, men da vi først fik vores tørre tøj på, og kom hen til bålet, blev det hele godt igen," siger Josefine.

 

”Det fedeste var helt klart at hoppe i vandet med alt ens tøj på, og i det vand, hvor der har været isbjørne,” forklarer Tobias, mens Jacob supplere:

 

”Jeg synes også det var så fedt at sove helt tæt på isbjørnen, hvor der kun var en væg imellem. Jeg fik en af de pladser der var tættest ud til isbjørnen, hvor man bare kunne høre den snusede. Nogle gange kom der bare et kæmpe 'dunk', når den slog på stålvæggen, og så vågende alle bare.”  

 

-bo

Publiceret: 16. Marts 2017 18:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere