Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Strimlen har filmene klar

Filmklubben tilbyder fem film på fem onsdage

bio Biohusets filmklub for voksne, Strimlen, har programmet for 2017-18 klar for de, som elsker film og har tid og lyst til at se en god film i dagtimerne.

Filmene vises på fem onsdage og som sædvanligt har klubben bestræbt sig på at udvælge fem gode film med forskellige temaer og fra forskellige lande.

Billetterne sælges som en samlet pakke, men har man ikke mulighed for alle fem film, sælges billetterne også i løssalg. Der startes med kaffe og rundstykker fra kl. 9.45 og derefter bliver der set film fra kl.10.15.

Sæsonen begynder 13. september med den danske film ’Aldrig mere i morgen’, som netop har haft premiere. Erik Clausen og Bodil Jørgensen spiller hovedrollerne.

I oktober måned er det den franske ’Elle’ - og den skal man glæde sig til. Man slipper ikke helt 2. Verdenskrig, for i år er ’Dengang i maj’ valgt, filmen foregår i Frankrig.

Så til noget helt andet. ’Den alvorsfulde leg’ er et svensk drama, som foregår i 1900-tallet og instrueret af danske Lone Scherfig.

Filmklubben slutter med den rumænske film ’Prøven’.

Billetsalget er startet, se programmet på www.biohuset.dk eller hent en folder i foyeren. jbe

Publiceret: 12. September 2017 15:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

ANNONCER
Se flere