Skanderbrog Håndbolds Magnus Haubro (foto) kan sammen med holdkammeraten Magnus Larsen opleves på det danske U19-landshold, der spiller på Fælleden fredag, lørdag og søndag. Arkivfoto Ole Nielsen

Skanderbrog Håndbolds Magnus Haubro (foto) kan sammen med holdkammeraten Magnus Larsen opleves på det danske U19-landshold, der spiller på Fælleden fredag, lørdag og søndag. Arkivfoto Ole Nielsen

Fredag, lørdag og søndag: Lokal duo med i VM-test på Fælleden

Det danske U19-landshold i håndbold møder Norge, Sverige og Portugal

Mens flere andre af de danske U-landshold er i gang, eller lige har været det, med både VM, EM og U-OL, så er de danske U19 drenge landsholdsspillere i fuld gang med at forberede sig til VM i Nordmarkedonien, der starter om knap 14 dage.

Det sker med en træningsturnering i Skanderborg hvor de andre deltagere er Sverige, Norge og så et at Europas mest spændende hold i denne årgang Portugal.

Og netop håndbolden Portugal, har i de seneste 10 år haft en stor opblomstring, for fra at være prygleknap ved diverse mesterskaber, så skal man være rigtig godt forberedt når man møder hold fra denne nation. Senest er det landets U21 drengehold, som deltager ved VM i Spanien, og som er fremme i semifinalen.

En varm om gang

De første hold ankom til Skanderborg i løbet af onsdagen og bød på træning lige efter ankomsten, heldigvis foregik aktiviteterne i Fælledhallen hvor graderne heldigvis var blevet sænket en hel del i forhold til de varmegrader, man mødte når man kom udenfor. Men indimellem var det dog blevet for varmt for de forskellige holds spillere, så de søgte ned mod Skanderborg Sø, hvor de havde muligheden for at svale sig lidt.

Fredag går det løs

Norge og Portugal mødes fredag kl. 17 i stævnets første kamp, mens den kl. 19 hedder Danmark mod Sverige. Og selvom der vil være hedebølge de næste par dage, så har der været en del interesse for at tage i Fælledhallen for at overvære kampene, for der har været henvendelse fra både Norge og Sverige om at købe billetter, og torsdag eftermiddag kunne man i Skanderborg se flere gå rundt iført de gule svenske trøjer.

Hos Danmark finder man Skanderborg Håndbolds Magnus Larsen og Magnus Haubro i truppen, mens et tredje sikkert kort, stregspilleren Thor Christensen, er ude med en skade.

Publiceret 26 July 2019 13:30