Hørning Håndbolds U15-drenge fejrer guldet ved Partille Cup. Foto Partille Cup

Hørning Håndbolds U15-drenge fejrer guldet ved Partille Cup. Foto Partille Cup

Hørning og Skanderborg til tops i kæmpe håndboldstævne

Det blev til fire lokale guldmedaljer ved Partille Cup

Hørning Håndbold har været afsted med otte hold til Partille Cup, verdens største håndboldstævne og har haft hold med fra U11 til U18. Alle hold har hygget sig og bakket hinanden op og socialt har denne tur givet rigtig meget til klubben, lyder det.

"Vi havde U11 drengene med helt frem til A semifinalerne, hvor de tabte til Zagreb, men har spillet en flot turnering og fik flot bronze med hjem fra deres første tur til Partille Cup, lyder det fra klubben, der kunne glæde sig over at få guld med hjem.

"U15 drengene på 04/05 årgangen har deltaget ved Partille Cup i en del år og har nu spillet sig i to finaler sammen som hold, hvor de første gang fik sølv, men i år gik de hele vejen og vandt guld. De spillede nogle meget flotte slutspilskampe fredag og lørdag og kunne fortjent hæve guld pokalen lørdag - en perfekt afslutning på deres tid sammen i Hørning Håndbold. Alle holdene har præsteret rigtig flot og fået en masse gode og jævnbyrdige kampe mod mange forskellige nationer, hvilket altid er en sjov oplevelse at prøve. Men vigtigst af alt så har alle fået en oplevelse for livet - Partille Cup er noget for sig, og vi glæder os allerede til næste år," fortæller Hørning Håndbold.

Også Skanderborg Håndbold havde flere hold med i Partille Cup, og blandt mange gode resultater stråler A-finalesejre til U16 og U18 drenge samt U15-piger klarest. U18-pigerne nåede A-finalen, men måtte se sig slået.

Publiceret 18 July 2019 10:00