Amalie Lund Pfundheller fra Skanderborg og Signe Dyhre ved VM i Tjekkiet.

Amalie Lund Pfundheller fra Skanderborg og Signe Dyhre ved VM i Tjekkiet.

VM-tilfredshed hos disco-duo

Amalie Lund Pfundheller fra Skanderborg kom hjem med en 26. plads fra VM i Tjekkiet

VM i discodans 2019 blev afholdt den 20.-23. juni i Chomutov i Tjekkiet. Amalie Lund Pfundheller fra Skanderborg og makkeren Signe Dyhre danser duo i voksenrækken og havde for 2. år i træk danset og slået flere af Danmarks bedste duopar og således sikret sig billetten til VM.

Pigerne har kæmpet med skader og skavanker, så træningen op til VM var hård for dem begge, men lysten og viljen til at danse var ikke til at tage fejl af, da de skulle på gulvet i Tjekkiet.

Duo voksen rækken for piger er en meget hård række, og der var da også hele 79 par fra omkring i verden, som kæmpede mod hinanden. Pigerne gav den max gas og trods et slag der kostede Signe en forstuvet finger og mange smerter, lykkedes det dem at danse sig til en meget flot placering som nr. 26 efter flere runder. Feltet er stort, men tæt, så det er marginaler der tæller på selve dagen.

Igen et flot resultat af pigerne, som nu skal holde en kort sommerferie, før der skal trænes op igen og kæmpes for en udtagelse til EM i efteråret.

cns

Publiceret 25 June 2019 16:00