Hørnings (blå) drenge fra årgang 04 og 05 skal arbejde tæt sammen med Skanderborgs drenge i næste sæson. Foto Vildmedfoto.dk

Hørnings (blå) drenge fra årgang 04 og 05 skal arbejde tæt sammen med Skanderborgs drenge i næste sæson. Foto Vildmedfoto.dk

"U15-projekt er sindssygt spændende"

SHEA-leder Mikkel Voigt Frederiksen ser i den grad frem til samarbejdet med Hørning Håndbold

Af
Claus Sonne

Der er mange ting, SHEA-leder Mikkel Voigt Frederiksen glæder sig til i den kommende sæson - men Skanderborg Håndbolds nye U15-projekt hører til i toppen.

I den korte version går Skanderborg Håndbold sammen med Hørning Håndbold på både drenge- pigesiden i U15-rækken. Ikke for at lave det stærkest mulige hold her-og-nu, men for at øge træningsudbyttet og kunne differentiere træningerne.

"I U15 kigger vi ikke på, hvem der kan blive gode som seniorer, for det kan man ikke sige noget om så tidligt. Det handler om at holde folk i gang på et tidspunkt, hvor der sker rigtig meget i de her unge menneskers liv. De to klubber bevarer deres hold, men spillerne skal træne sammen, og ved at have en større gruppe af spillere bliver det lettere at finde de rigtige tilbud til hver enkelt spiller," siger Mikkel Voigt Frederiksen.

I den seneste sæson var Skanderborgs piger og Hørnings drenge blandt landets allerbedste i de årgange, 04 og 05, der skal spille U15 i den kommende sæson.

Publiceret 14 June 2019 14:30