Andreas B. Sørensen sikrede sig en 5. plpads ved EM i freestyle. Arkivfoto

Andreas B. Sørensen sikrede sig en 5. plpads ved EM i freestyle. Arkivfoto

Taekwondo:

5. plads til Andreas ved EM

Skanderborg-talentet ser nu frem til VM i 2020

Andreas B. Sørensen fra Skanderborg Taekwondo Klub leverende en flot præstation ved sin første individuelle europamesterskab, afviklet i Antalya, Tyrkiet, hvor over 700 deltager kæmpede om EM titlerne . Det blev til at absolut godkendt 5. plads i freestyle gruppen for juniorer, men det kunne være blevet til mere.

Andreas B. Sørensen var nemlig så uheldig ved lodtrækningen, at han skulle på gulvet som den første i gruppen hvilket sjældent er en fordel.

Freestylegruppen havde i alt 14 deltagere og dommerne lægger niveauet i løbet af den første halvdel og det er typisk at der sker nogle reguleringer, når en gruppe udøvere skal vurderes over måske halvanden time. Der skete også et pludselig hop i karaktererne efter den første håndfuld udøvere - og det gik udover den lokale landsholdsudøver.

Tilfreds træner

Overordnet er Andreas B. Sørensen og landsholdets freestylecoach Thomas Purup dog fuldt ud tilfreds med EM-debuten i den nye klasse.

Og generelt kunne det danske landshold glæde sig over resultaterne ved EM, hvor Danmark blev næstbedste nation, kun overgået af værtsnationen Tyrkiet.

Andreas B. Sørensen ser allerede frem mod næste store landsholdsopgave, som er Verdensmesterskaberne i Herning i maj 2020.

EM har givet mig virkelig blod på tanden frem mod VM 2020, som jeg nu vil træne op efter

"EM har været en fantastisk oplevelse og jeg har fået en masse erfaring og inspiration. 5. pladsen er flot og jeg er glad for den, men jeg kunne godt tænke mig lige at have fået det sidste og kommet på skamlen. EM har givet mig virkelig blod på tanden frem mod VM 2020, som jeg nu vil træne op efter," siger det unge talent fra Moo Sa.

I forlængelse af EM havde tyrkerne lavet en åbent mesterskab - et 'Beach EM' - og her blev det til en 6. plads til Andreas B. Sørensen. Stævnet skulle være forgået på stranden i Antalya, men på grund af dårligt vejr blev det afholdt indendørs.

Stævne på hjemmebane

Andreas og Moo Sa’s teknikhold har næste store opgave i 25. Maj, hvor Skanderborg Taekwondo Klub er vært ved Danish Open i Fælledhallen. Her forventer klubben masser af EM- og VM-vindere på deltagerlisten.

Publiceret 22 April 2019 19:30