Gymnasterne fra Ry Teamgym: Alberte Høgenhav, Andreas Kallesøe, Ane Pedersen, Emile Rasmussen, Enna Bjerring, Mads Zacho, Marius Walde, Nanna Boesen, Nicole Hesselund, Ockar Fruelund, Sara Thuun, Sif Risvig, Camilla Vestergaard, Christian Rask, Emma Rasmussen, Ida Marie Kristensen, Jeppe Gaardmand, Lærke Larsen, Sarah Krogh, Sebastian Smed. Trænere er Annika Møller, Morten Møller, Morten Pedersen, Betina Pedersen og Tina Nettelfield.

Teamgym:

Guld, guld og mere guld til Ry-atleter

Ry TeamGym sikrede sig tre guldmedaljer

Det blev til guldmedaljer for alle 3 hold, som Ry TeamGym stillede op med til mesterskaberne ved Region Vestdanmarks talentrække under Danmarks Gymnastik Forbund.

Minimix og juniormix holdene vandt overbevisende guldmedalje i 1. division, og minitalent pigerne vandt med en flot præstation guldmedalje i 2. division.

Alle gymnasterne præsterede fabelagtige spring og flotte rytmeserier. Særligt bemærket gjorde Andreas Kallesøe sig, idet han med meget kort varsel sagde ja til at supplere juniorholdet, som pga. en skade manglede en gymnast, for at kunne stille fuldtalligt op.

Andreas er til dagligt mini gymnast og 3 år yngre end de yngste junior gymnaster, men Andreas formåede alligevel på kun 10 dage at lære juniorrytmeserien og leverede nogle flotte spring, selv om det betød, at han skulle i tokonkurrencer søndag formiddag.

Inden søndag middag blev det hårde slid dog belønnet med en guldmedalje på begge hold, og Andreas kan nu som den eneste kalde sig mester i 1. division i talentrækken for Region Vestdanmark i både minimix og juniormix-rækken.

Publiceret 20 April 2019 08:00