Cornelius Kragh scorede hele 13 gange i sejren over Sønderjyske. Arkivfoto Ole Nielsen

Cornelius Kragh scorede hele 13 gange i sejren over Sønderjyske. Arkivfoto Ole Nielsen

Brandvarme Kragh bankede 13 bolde i kassen mod Sønderjyske

Skanderborg vandt sikkert i Herreligaen og placeret på en delt 4. plads

Herreligaen Sønderjyske-Skanderborg Håndbold 21-26 (8-15). Mål Skanderborg: Cornelius Kragh 13, Mathias Bitsch 3, Marcus Mørk 3, Jonas Samuelsson 3, Frederik Iversen 2, Lars Skaarup 1, Morten Kirk Olesen 1.

Seks sæsoner i træk er Skanderborg kørt fra Skansen og møder med Sønderjyske som taber i en grundspilskamp, om end der har været mange lige og ofte dramatiske opgør. I lørdags lykkedes det endeligt og det endte ovenikøbet med at blive en sikker sejr til de grønne.

Sejren blev skabt på en fremragende 1. halvleg der endte med en pauseføring på hele 15-8, som blev skabt på en fremragende defensiv og en storspillende Kristoffer Laursen i målet. Hele 60 procent stod borgmesteren med efter de første 30 minutter.

Kampens første 15 minutter var resultatmæssigt helt lige og begge hold formåede blot at score seks gange, men herefter stod der Skanderborg på alt. Mathias Bitsch fandt netmaskerne fra højre back og Cornelius Kragh startede en sand målfest fra den anden back position.

Opvisning og ro

De sidste 15 minutter blev en ægte håndboldopvisning af Skanderborg med Sønderjyske som statister, og perioden blev vundet med hele 9-2.

Referatet fortæller om en dejlig ro over Skanderborg-holdet, da de kom fra pause. "Det skinnede igennem, at holdet ikke rigtigt troede på, at værterne kunne matche os i dagens kamp, og det kom også til at holde stik," lyder det videre.

2. halvleg blev dog ikke det samme festfyrværkeri som slutningen på 1. halvleg. Morten Balling måtte udgå efter blot fire minutter med en knæskade, og det satte lidt en bremser på angrebsspillet, hvor vores store strateg pludseligt manglede. Cornelius Kragh fortsatte dog sit onemanshow og med fire mål i træk bragte han Skanderborg på 21-12.

"Spænding om resultatet blev der aldrig, dertil var Skanderborg for gode. Kampen endte med lidt beskedne 26-21 til de grønne, men det kunne sagtens have blevet helt anderledes cifre, hvis vi havde holdt dampen, intensiteten og kvaliteten oppe de sidste 20 minutter," skriver Skanderborg-folkene.

De to dejlige point bringer Skanderborg på 25 point og igen på omgangshøjde med BSV og TTH på den delte 4. plads.

Skanderborg spiller igen 7. februar - ude mod Ringsted.

Publiceret 04 February 2019 10:00

SENESTE TV