Silja Kjølbo og Andreas Sørensen sammen med træner Thomas Purup - og den fighterpokal de fik med hjem fra VM i Taiwan. Privatfoto

Silja Kjølbo og Andreas Sørensen sammen med træner Thomas Purup - og den fighterpokal de fik med hjem fra VM i Taiwan. Privatfoto

Afsindigt uheldigt: Korsbåndsskade ødelægger VM-debut for Silja og Andreas

Silja Kjølbo blev ramt af en korsbåndsskade efter en uheldig landing. Landsholdskæmperen er allerede blevet opereret

Skanderborg Taekwondo Klub var repræsenteret ved årets VM i teknik i Taiwan. Silja Kjølbo og Andreas Sørensen deltog i juniorklassen i freestyle par har havde lagt utrolig mange kræfter i deres VM kampagne.

Parret havde i den grad knoklet med daglige træninger, weekendsamlinger og specialtræning fra en springtræner og havde udviklet sig fantastisk op til VM i november. Desværre blev parret ramt af en skade hos Silja i starten af deres freestylefigur.

Fin optakt

Silja Kjølbo og Andreas Sørensen, som er regerende Dansk Mestre i junior freestyle par disciplinen, havde ellers haft en fin optakt til VM ved Rødovre Cup hvor de vandt deree gruppe igen.

Ved ankomsten til Taiwan gik alle træningerne med landsholdet fint og det var et skarpt par som var klar til action på VM’s sidste dag, hvor 15 andre par ventede i gruppen.

I starten og faktisk i den første sparkkombination af deres freestylefigur skulle de afvikle flyvende spark og da Silja Kjølbo lander efter sparket overstrækker hun sit venstre knæ.

"Hun mærkede med et samme der var noget galt, men forsøgte at gennemføre figuren men uden spark. Heldigvis havde Andreas så meget klarhed, at han gennemførte hele programmet og alle spark, mens Silja måtte nøjes med at følge mønsteret og nøjes med at gennemføre håndteknikkerne," udtaler Thomas Purup, som var landsholdets freestyle coach ved VM.

Men vi er på den anden side også overbevist om at Silja Kjølbo, som er et af Danmarks største talenter, får et godt genoptræningsforløb og kommer stærkt tilbage i 2019 sammen med Andreas Sørensen.

Thomas Purup

Fik fighterpokal

Alle i VM hallen kunne se, hvad der var sket for holdet og det gav kæmpe respekt at Silja og Andreas kæmpede sig igennem programmet trods den åbenlyse skade.

Det siger sig selv at det blev til en sekundær placering i gruppen pga. omstændighederne, men til gengæld gjorde de sig så stort bemærket hos verdensforbundet WT og VM-dommerne, at Silje og Andreas fik VM’s fighterpræmie for deres indstilling og fight ved VM.

Korsbåndet er røget

Siljas Kjølbos knæ blev undersøgt lige efter runden og håbet var lidt, at der var tale om en ledbånd/menisk skade, men efter hjemkomst til Danmark blev det ved scanning konstateret at det forreste korsbånd var revet over.

Så Moo Sa profilen blev opereret allerede i onsdags og skal nu i gang med genoptræning.

"Alle i klubben og på landsholdet er meget påvirket af Siljas skade og ved, hvor meget hun og Andreas havde investeret i VM. Men vi er på den anden side også overbevist om at Silja Kjølbo, som er et af Danmarks største talenter, får et godt genoptræningsforløb og kommer stærkt tilbage i 2019 sammen med Andreas Sørensen," lyder det samstemmende fra Moo Sa Tekniktræner Thomas Purup og formand Torben Hansen.

Publiceret 15 December 2018 10:00

SENESTE TV