Frank Nielsen og Per Brodersen overvandt tekniske problemer i lørdagens løb. Foto: rallypics.dk -Viggo Johansen

Frank Nielsen og Per Brodersen overvandt tekniske problemer i lørdagens løb. Foto: rallypics.dk -Viggo Johansen

Nielsen og Brodersen forsvarede DM-placering

Den rutinerede rallyduo afsluttede lørdag en supersæson

I lørdags blev sidste afdeling af både Danmarksmesterskabet i rally, Mini Rally Syd turneringen og R2 Super Rally Cup’en flaget i gang i gang fra Arena Aabenraa i Sønderjylland, og duoen Frank Nielsen og Per Brodersen havde store udfordringer.

Allerede på den første hastighedsprøve svigtede servostyringen i bilen, så Frank Nielsens armmuskler kom på overarbejde. En rallybil med så mange hestekræfter er vanskelig at holde på ret kurs, når alle bilens kræfter bliver overført til kørerens overkrop.

Det viste sig i servicepausen efter den 3. af 7 hastighedsprøver, at servostyringen ikke kunne repareres, så der var med stor spænding, at Frank Nielsen og Per Brodersen satte sig i rallysæderne for at køre de sidste fire hastighedsprøver.

Var Frank Nielsen i træning, og kunne armene stå strabadserne i gennem? Kunne placeringer inden løbet forsvares?

Svaret er ja. Da pointregnskabet kunne gøres op lørdag aften, kunne teamet konstatere, at året blev et at de bedste i karrieren.

Frank Nielsen og Per Brodersen blev flere gange kaldt på sejrsskamlen og kunne tage hjem med favnen fuld af pokaler og medaljer.

Først og fremmest kunne Frank Nielsen og Per Brodersen tage hjem med en flot 3. plads i klasse 4 i dagens rally. Det betød, at 2. pladsen i DM klasse 4 var sikret.

Dernæst blev andenpladsen i R2 Cup’en sikret. Her køres der mod de øvrige R2 klassificerede biler. Endelig blev det også til en podieplads som nr. 3 i den dansk/tyske Mini Rally Syd turnering.

Værd at nævne er placeringen som nr. fire i Dansk Super Rally, hvor der køres alle mod alle i hele rallyet. Dansk Super Rally bliver beregnet efter et sindrigt system, hvor deltagerne resultaterne beregnes så både to- og firehjulstrukne biler konkurrerer mod hinanden, uanset alder og motor.

" En helt fantastisk sæson i dansk rally blev for Frank og jeg afsluttet godt, selv om lørdagen ikke lige helt gik vores vej. På trods af en manglende servostyring sluttede vi alligevel på 3. pladsen i klasse 4, ud af 20 deltagere, og som nr. 16 generelt af alle 86 startede. Hele vores sæson har været fantastisk stabil, bl.a. på grund af en kæmpe indsats af hele teamet, og især af vores altid 100% kæmpende servicefolk, så tusind tak til Anders, Henning og Dennis," lyder det fra Per Brodersen.

cns

Publiceret 29 October 2018 17:00

SENESTE TV