Frank Nielsen og Per Brodersen kører i weekenden i Aabenraa. Foto: rallypics.dk – Viggo Johansen

Frank Nielsen og Per Brodersen kører i weekenden i Aabenraa. Foto: rallypics.dk – Viggo Johansen

Rally-duo vil fortsætte med de gode takter

Frank Nielsen og Per Brodersen har indtil videre haft en fremragende sæson

Når Rally Sønderjylland lørdag 27. oktober flages i gang fra Arena Aabenraa i Sønderjylland, er det på vej mod store udfordringer, at FN Rally’s rød/hvide Citroén C2R2 Max kører ud på de smalle og bakkede sønderjyske biveje med lokale Frank Nielsen i chaufførsædet, og Per Brodersen i co-driversædet.

Teamet har haft en forrygende sæson med topplaceringer hele vejen igennem sæsonen. Efter det seneste rally, Rally Midtjylland, i september måned, sagde Frank Nielsen efter at have hjemkørt en flot 2. plads i klasse 4:

"Hele sæsonen har været optimal for os, og vi har fået det maksimale ud af vores kørsel og samarbejde i bilen. Med den konkurrence der er i klassen, kan vi ikke forvente en bedre placering," lyder det fra teamet.

Når det tages i betragtning, at Frank Nielsen og Per Brodersen, sammen med bilen, hører til alderspræsidenterne i klasse 4, og kæmper i en rallyklasse med unge fremadstormende rallykørere i nyt materiel, kan man kun tage hatten af for, at de aktuelt ligger på en samlet 2. plads i kampen om både Danmarksmesterskabet i klasse 4, i R2 Super Rally Cuppen og desuden i Mini Rally Syd turneringen.

cns

Publiceret 22 October 2018 16:00

SENESTE TV