DM-opvarmning: Fra venstre Henrik Bruun, Knud Sønderby, Knud Erik Vodstrup og Lars Madsen.

DM-opvarmning: Fra venstre Henrik Bruun, Knud Sønderby, Knud Erik Vodstrup og Lars Madsen.

LLI-krolfere skal forsvare DM-titel

krolf For 4. gang, ud af 4 mulige, deltager krolfspillere fra foreningen Livslang Idræt Skanderborg, LLI, i Danmarks Idrætsforbunds Danmarksmesterskab i Krolf 2018.

Dansk Arbejder Idrætsforbund, DAI, forestår afviklingen af det officielle DM i Krolf, der afholdes på Borreby Gods ved Skælskør 29. september.

Krolfere fra LLI er regerende danmarksmestre, både for hold og individuel, men til dette års mesterskab har spillerne dog kun kvalificeret sig til holdkonkurrencen.

Det er et hold på fire mand, der tager til Sjælland for at dyste om medaljerne, og adgangen til DM var netop en medalje af bronze ved Regionsmesterskabet på hjemmebanen på Fælleden i Skanderborg.

De fire spillere har naturligvis trænet sammen ved de faste klubtræninger, da man så muligheden for at komme videre til det ypperste mesterskab, men også ekstraordinært for at hjælpe og presse hinanden til større skarphed og dermed bedre resultater.

Når lysten/behovet melder sig, sker det også, at krolferne selvtræner på hjemmebanerne eller på huller i græsplænen derhjemme.

cns

Publiceret 27 September 2018 06:00

SENESTE TV