Det succesrige hold fra Skanderborg Svømmeklub. Privatfoto

Det succesrige hold fra Skanderborg Svømmeklub. Privatfoto

19 medaljer til Skanderborg svømmeklub

Så fik Skanderborg svømmeklub for alvor skudt sæsonen i gang ved bymesterskaberne i Århus – også denne gang med rigtig gode resultater.

Tre dygtige Skanderborgsvømmere, Kasper, Frederik og Emil, satte alle de store klubber på plads i 50 m bryst for herrer årgang 06 og yngre, da de tog 1, 2 og 3 pladsen.

Kasper gentog den gode svømning i 100m ryg, hvor han tog guldet for anden gang, og Frederik fortsatte succesen i 200m individuelt medley med en flot sølv medalje.

I 50m fri laver Kasper hattrick med endnu en guldmedalje i tiden 31.66 - som samtidig er ny er ny personlig rekord.

Pigerne blander sig også i medaljerækkerne, da Ida sætter ny personlig rekord i 200 m bryst, hvilket rækker til en flot sølvmedalje.

Den lader Emil ikke hænge længe, da han også i 200m bryst kæmper sig en guldmedalje hjem. Frederik og Elliot følger op i 200m ryg, hvor Frederik med en ny personlig rekord vinder guld, og Elliot i snupper bronzemedaljen.

Weekendstævnets første dag blev afsluttet med en spændende 4x100m fri holdkap, hvor SKSV drenge i form af Sophus, Simon, Kasper og Frederik kæmpede sig til bronzemedaljen.

På andendagen fortsatte Skanderborgs svømmere i overbevisende stil med endnu 3 guldmedaljer, 3 sølvmedaljer og 2 af bronze.

Derudover blev der sat mange rigtig gode personlige rekorder, og svømmerne fra SKSV viser god form allerede tidligt i sæsonen.

Nu arbejdes der videre mod Rema 1000 Cup i Horsens og VJM i Vejle om et par uger.

cns

Publiceret 19 September 2018 20:00

SENESTE TV