Fælleden bliver fyldt op med taekwondo

300 fra både ind- og udland deltager i Budo Nord Cup

300 taekwondofolk fylder lørdag 22. september Fælledhallen for at deltage i disciplinerne kamp og teknik ved årets Budo Nord Cup.

Stævnet har blandt deltagerne på et utal af Europa og Verdensmestre i taekwondo teknik til start.

På kampsiden er Danmarks bedste kæmpere til start og får selskab af udenlandske kæmpere fra Norge, Sverige og Færøerne.

Dansk Taekwondo Forbund promoter Budo Nord Cup i samarbejde med Skanderborg og Risskov Taekwondo Klubber som praktiske arrangører.

Budo Nord Cup byder på en hel dags kampe og teknikkonkurrencer i Fælledhallen. Ved stævnet er der finaler fordelt over hele dagen og stævnet afsluttes med freestyle grupper i teknik.

Stævnet starter kl. 9 og forventes afsluttet kl. cirka 18. Der skal afvikles over 100 kampe ved kampstævnet og der konkurreres i knap 50 klasser i teknik, så der bliver fuld action ved lørdagens stævnet i Fælledhallen.

Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub har store forventninger til stævnet og klubbens aktive deltagere.

"Vi stiller med ikke færre end 9 kæmpere og 27 deltagere/hold til Budo Nord Cup og håber, trods stor konkurrence og mange deltagere i grupperne, på minimum 12 medaljer ved stævnet," udtaler arrangør for Skanderborg-klubben Torben Sachmann Hansen.

cns

Publiceret 17 September 2018 10:30

SENESTE TV