Årets bedste taekwondo-præstationer er kåret

Kamp, teknik og træningsindsats blev behørigt hyldet

Ved Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub’s generalforsamling var der tid til at hylde årets flotteste præstationer, få evalueret et rekord aktivitetsår og se tilbage på det første år i rammerne på Søtoften.

Årets bedste præstationer for henholdsvis kamp, teknik og træningsindsats blev behørigt hyldet ved generalforsamlingen. Årets bedste træningsindsats blev leveret Laura Nancke, som har været den, på tværs af alle klubbens 12 hold (blandt ikke-instruktører), der havde leveret årets bedste træningsindsats.

Laura Nancke havde præsteret utrolige184 træninger på et år, hvilket var 30 mere end den med næstflest træninger. Bedste kamppræstation for børn blev leveret af Sebastian Bille, mens Simon Lyngbak leverede årets kamppræstation i junior/seniorgrupperne.

Bedste teknikpræstation børn blev leveret af Andreas Sørensen, bedste teknikpræstation junior blev leveret af Silja Kjølbo og sidst men ikke mindst gik pokalen for bedste senior teknikpræstation til Amalie Benfeldt. Både Andreas, Silja og Amalie tog DM titler i det forgangne år.

Genvalg af formand

Der var genvalg til formand Torben Sachmann Hansen og bestyrelsesmedlemmerne Simon Steenholt og Morten Purup. Der var også genvalg til bestyrelsessuppleanterne Steen Holm og Lena Gellert.

Udover de genvalgte består bestyrelsen af næstformand Mark Lee Larsen, kasserer Brian Poulsen, Sanne Jensen og Lars Sørensen.

Søtoften er udfordrende

Klubben har haft et utroligt aktivt år med ikke færre end 12 holds træninger 1-2 gange ugentligt, masser af socialt relaterede aktiviteter og med status som udviklingscenter på tekniksiden under Dansk Taekwondo Forbund fulgte også en række ekstra træninger og forpligtelser, som er nye ift. tidligere.

Samtidig har klubben i samarbejde med Den selvejende institution Skanderborg Taekwondo og Hapkidocenter midt i en fundraisingproces og forberedende fase til de kommende faciliteter på Skanderborg Fælled.

”Det har mildest talt været et hårdt, men også produktivt år for hele klubben. Trænere, ledelse og hele vores bagland. Faciliteterne på Søtoften er delt i to bygninger, og det har betydet noget for vores sociale miljø, som er meget anderledes i forhold til vores tidligere bygning på Regnbuevænget. Derfor ser vi meget frem til det nye center på Skanderborg Fælled” udtaler Torben Sachmann Hansen i en pressemeddelelse.

logy

Publiceret 04 July 2018 06:00

SENESTE TV