Cykeljagt på forskningskroner: Peter fra Hørning cykler penge ind til kampen mod sclerose

Dansk cykelløb har indsamlet 11 mio. kr til forskning på fire år

Cykelnerven er Danmarks hårdeste velgørenhedscykelløb og har på bare fem år udviklet sig fra modigt pilotprojekt til toneangivende velgørenhedsløb med international opmærksomhed.

Hver sommer rejser hundredvis af dedikerede, danske cykelryttere derfor til Frankrig for at cykle. Her kæmper de sig med stor succes til tops på de allermest krævende Tour de France-bjerge i jagten på forskningsmidler. Og i år er Peter Jensen fra Hørning med.

Cykelnerven finder sted i Frankrig fra 13.-17. juni. 300 ryttere er med i de franske bjerge, og for første gang med internationale ryttere på holdet. Mere end 20 udenlandske ryttere stiller således til start, når der skal samles penge ind til forskning i sclerose. Det fortæller Scleroseforeningen i en pressemeddelelse.

Gennembrud

Det internationale gennembrud er den foreløbige kulmination på fem års hårdt arbejde for Scleroseforeningen, som står bag Cykelnerven:

”Aldrig før har en dansk patientforening været vært for et internationalt velgørenhedsløb af denne kaliber. Og den internationale interesse er i den grad et kæmpe skulderklap til Cykelnerven. Vi håber og tror på, at det kan være med til at skabe endnu større interesse og opbakning om vores fælles arbejde for en verden uden sclerose, ” siger Mette Hjulmand Leonhard-Hjorth, ansvarlig for Cykelnerven hos Scleroseforeningen.

Tour de France i blodet

Blandt de engagerede cykelnerveryttere er TV2s nyhedsværter Dennis Ritter og Mikael Kamber, ligesom tidligere OL-vinder Eskild Ebbesen også er fast mand på holdet.

"Cykelnerven kan noget helt særligt. Her får vi lov til at køre de bjerge, som man ellers kun ser på tv. I år kører vi f.eks. hele den 17. Tour de France-etape fra start til slut. Den mulighed får man kun én gang i livet. Og jeg tror, det tiltaler mange danskere, at man kan forene sin passion for benhård bjergcykling med viljen til at gøre noget for en sag, der står ens hjerte nært,” siger Mikael Kamber, vært på TV2 Nyhederne og ambassadør for Cykelnerven.

cns

Publiceret 14 June 2018 10:30

SENESTE TV

Debat: Støt op!

Det kan godt være, at det er som at slå i en dyne, men alligevel er det meget vigtigt at møde op, når der indkaldes til borgermøde vedr. Regionens besparelse på busserne. I hvert fald vil vi i Dansk Folkeparti i Skanderborg gøre alt for at støtte op om den 'folkebevægelse', der er ved at opstå imod Region Midts nedlæggelser af buslinjer.

Debat: Kollektiv trafik er ikke kun blå busser

Endnu engang må vi desværre konstatere, at Regionen fralægger sig ethvert ansvar over for os, som ikke er bosat i de store byer. Man har fået skyklapper på, over for den udvikling der sker i landsbyerne. For ikke ret mange dage siden, fremlagde landsbyerne i Skanderborg deres fremtidsplaner for byrådet. Samtlige byer ønskede en udvikling, hvor der bl.a. skulle flytte nye borgere til, for at bevare foreningslivet, butikkerne og skolerne.

I Dansk Folkepartis byrådsgruppe i Skanderborg er vi meget bekymrede for Regionsrådets beslutning, om at skære ned på den offentlige transport, der i stedet for udvikling, vil fremme afvikling i landområderne.

Så vores opfordring skal være, at så mange borgere som muligt støtter op om de 'folkemøder', der bliver afholdt i den kommende tid, blandt andet i Herskind 22 oktober.