Massiv succes ved Danish Open til Moo Sa

10 medaljer var dobbelt så mange som forventet

TAEKWONDO Selvom Skanderborg Taekwondo Klub (Mo Saa) selv var arrangør af Danish Open lørdag i Fælledhallen, blev der ikke give ved dørene, da medaljerne skulle uddeles.

For Moo Sa's teknikhold leverede en flot sæsonafslutning på dansk grund, da de doblede op på det antal medaljer, klubben havde forventning om. Det blev til ikke mindre end 10 medaljer i de 17 klasser, klubbens deltog i. Klubben sluttede med 38 point på en hold-5. plads blandt de 30 deltagende teams ved Danish Open

Silja Kjølbo blev klubbens MVP, da hun tog guld i begge discipliner, hun deltog i. Først blev det til sejr i juniorgruppen og som afslutning af Danish Open også guld i free style gruppen for juniorer. I samme gruppe blev det dobbelt Moo Sa sejr, da Signe Damgaard tog sig af sølvet.

Sarah Therkelsen tog sig af klubbens tredje guld, da hun sammen med Damien Holm vandt pargruppen i mixpar. Sarah måtte nøjes med sølv efter Silja Kjølbo i den individuellegruppe for juniorer, så også her blev det til dobbelt Skanderborg-sejr.

Amalie Benfeldt blev tredobbelt medaljetager ved Danish Open efter free style individuelt sølv og sølv i team damer med Chelina Larsen og Freja Løkke fra landsholdet. Sidst og ikke mindst tog Amalie Benfeldt og Thomas Purup bronze i parklassen for sortbælter.

Josefine Christiansen og Anders Leth leverede en flot præstation, da de sikrede sølv i pardisciplinen for juniorer. Sidste Moo Sa medalje blev vundet af Andreas Sørensen, som i free style gruppen for juniorer tog en flot bronzemedalje. Klubbens teknik-debutanter Kasper Simonsen og Sabastian Bille sluttede på fine finaleplaceringer som hhv. nr. 4 og nr. 5 i rødbælteklassen for drenge.

Landsholdssamling

Det danske tekniklandshold benyttede Danish Open weekenden til at holde træningssamling i klubbens lokaler på Søtoften. Så Thomas Purup, Amalie Benfeldt, Silje Kjølbo og Andreas Sørensen fik en lang og hård weekend.

Publiceret 29 May 2018 08:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV