Klog bagspiller fra Horsens trækker i grønt

Mette Brandt Nielsen er ny playmaker hos Skanderborgs ligadamer

Skanderborgs damer har i Horsens Håndbold Elite hentet Mette Brandt Nielsen, der har en fortid i FCMs ungdomsafdeling.

Hun betegnes som en god boldspiller med et rigtig godt blik for stregen.

"I trænerteamet har vi kendt Mette i en årrække, og hun har senest gjort en rigtig god figur i vores to opgør i turneringen. Jeg glæder mig til at se hende falde ind i vores hurtige angrebsspil, og allerede i de første træninger har stregspillerne nydt godt af hendes tilstedeværelse. Jeg håber, vores spilkoncept med hurtige spiltyper, kan åbne nogle skudmuligheder tæt på forsvaret, og hun så kan komme mere til sit skud. Hun er klog, og jeg glæder mig til at se hende folde sig ud i vores spil," siger cheftræner Kristian Danielsen.

"Jeg glæder mig utrolig meget til den kommende sæson. Jeg har allerede haft en uges træning med holdet, og jeg er blevet taget rigtigt godt imod. Skanderborg er en ambitiøs klub med høj kvalitet, hvilket både afspejler sig på banen, men også udenfor banen. Desuden synes jeg, at holdets spilkoncept passer rigtigt godt til mig, og jeg glæder mig sindssygt meget til at tage udfordringerne op i ligaen," lyder det fra Mette Brandt Nielsen.

cns

Publiceret 28 May 2018 09:30

SENESTE TV