World Cup-podieplads til talent fra Gl. Rye

Jonas Lindberg var stærkt kørende i Tyskland

Jonas Lindberg fra Gl. Rye Mtb kørte sig i weekenden på World Cup podiet i Albstadt for første gang nogensinde efter et fantastisk løb og var med helt fremme fra start til slut.

Den danske landstræner, Mads Bødker, havde forud for World Cup-løbet sagt, at Jonas Lindberg kunne levere sit største resultat nogensinde. Og Jonas Lindberg viste, at hans seneste resultater ikke har været tilfældige. Med en super flot tredjeplads kom han på sit første World Cup podie nogensinde på en meget vanskelig rute.

30 minutter før start begyndte det at regne, og det ændrede rutens beskaffenhed totalt.

De svære og meget glatte nedkørsler var bestemt ikke nogen ulempe for Jonas Lindberg. Han kørte et klogt og veldisponeret løb, selvom han ikke var forskånet for uheld. Værst var et styrt på anden omgang, som kostede en ødelagt sko. Jonas Lindberg mener dog ikke, at han kunne have vundet selv med en hel sko.

Jonas Lindbergs flotte tredjeplads bringer ham også op på en samlet tredjeplads i World Cuppen. I næste weekend køres tredje afdeling i Nove Mesto.

Jonas Lindberg afslutter gymnasiet her til sommer, hvilket giver mere ro til at køre mountainbike.

Publiceret 23 May 2018 20:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV